Mådeholdsbæger

Lågbæger af sølv med forgyldt indre, kaldet Christian 4.s mådeholdsbæger, udført af Gabriel Brockmüller i Hillerød. Brockmüller var royal guldsmed for Frederiksborg Slot i Hillerød og fremstillede mådeholdsbægeret til Christian 4. i 1600.

Bægeret blev betalt med gevinsten fra et væddemål kongen havde indgået med fire drikfældige hofmænd. Væddemålet gik ud på, at den der først kom til at drikke sig fuld skulle bøde. Det blev åbenbart ikke Christian 4., og han nød i stedet godt at det flotte mådeholdsbæger med væddemålets ordlyd indgraveret, der kunne minde ham om at holde igen med de våde varer, som han ellers var så glad for.