Frederik 6. og familie i Frederiksberg Have

Frederik 6. spadserende med familie i Frederiksberg have omkring 1813, akvarel af Johannes Senn. Tiden, der især var præget af de voldsomme krige mod England og det smertende tab af Norge, er også guldalderen i dansk litteratur og kunst. De nye borgerlige idealer viser sig således også i tidens malerier af de kongelige i familiært idyl – stilen har mistet sin pompøse enevældige fremstilling som den f.eks. stadig er fremherskende på portrættet af Christian 7. i det foregående værelse.

Relationer

Kronprinsesse Marie og prinsesse Caroline i Frederiksberg Have

Jens Juel malede kronprinsessen med sin datter omkring år 1800. På det tidspunkt havde kunstneren været hofportrætmaler i 20 år og malet de fleste kongelige familiemedlemmer op til flere gange. Kronprinsesse Marie var blevet portrætteret på et over to meter højt maleri otte år tidligere, mens Juel malede hendes mand, den senere Frederik 6., allerede kort før hans konfirmation i 1783. I Juels malerier mødes det yndefulde med virkelighedsnære skildringer. Gengivelsen af landets kronprinsesse gående på sine flade fødder i en have uden symboler på sin værdighed ville have været utænkelig et par årtier tidligere. Med den franske revolution fulgte en frigørelse i kunsten, som Juel var blevet eksponeret for under sin årelange udlandsrejse, og han kunne derfor efterleve de for tiden moderne krav og forventninger til kunsten, der også var ved at opstå i Danmark. Også interessen for intimsfæren, familiefølelse og børnenes friere udfoldelse var tendenser, der var oppe i tiden og kan ses i maleriet. C. Zeuthen gengav Frederik 6.s arbejds- og soveværelse på en akvarel i 1840 efter kongens død. På akvarellen kan man se maleriet hænge på væggen bagved kongens seng. Til venstre i billedet ses kongens hvidmalede skrivepult. Den indgår i dag i Kongernes Samling og kan ses i rum 16. Maleriet blev erhvervet til Rosenborg i 2015 med støtte fra Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og Kulturstyrelsen.