Portræt af Christian 7.

Christian 7., med pudret frisure med tre bukler og sort sløjfe i nakken, iagttager beskueren på dette portræt malet af Jens Juel. Kongens venstre hånd hviler på et bord, hvor der også er placeret en sort hat. Han er iklædt rød jakke og gul vest med guldbånd og desuden dekoreret med elefantordenen samt kårde ved siden.

At placere kongen i virkelighedstro omgivelser var typisk for Jens Juel og en tendens, han var blevet inspireret til under et udlandsophold i Schweiz. Tanken bag var, at den portrætterede skulle males i sine vante omgivelser og ikke blandt ophøjede skyer, som det var karakteristisk for rokokoen.

Relationer