P. C. Klæstrups akvareller af livet i København

I Håndbiblioteket findes tre store, prægtigt indbundne bøger med i alt ca. 600 akvareller af tegneren Peter Christian Nygaard Mattat Klæstrup (1820-1882). Akvarellerne viser livet i Danmark, især København, fra 1815-1863, dvs. fra de tre sidste oldenborgske konger, Frederik 6., Christian 8. og Frederik 7.s, regeringstid. De giver et vigtigt kulturhistorisk vidnesbyrd om en periode i Danmarkshistorien, der var præget af Guldalderen, Grundlovens indførelse i 1849 og den første Slesvigske Krig 1848-1851.

Magnus Petersens og Carl A. Bergs udskårne træbind til akvarellerne vedr. Christian 8.s regeringstid

 

P. C. Klæstrup fungerede især som bladtegner, bl.a. for det satiriske blad Corsaren, hvilket præger en del af billederne. En lang række af akvarellerne har kongelige og officielle begivenheder som motiv, men også scener fra dagliglivet blandt høj og lav har en fremtrædende plads, ligesom den politiske udvikling i landet skildres i en række sort-hvide tegninger af ofte satirisk tilsnit. Til billederne knytter sig vers og mindre digte af bl.a. Adam Oehlenschläger, H. P Holst, Henrik Hertz, Jens Christian Hostrup og T. C. Bruun. Indbindingen er fornemt udført med udskårne træbind, udført af Carl A. Berg og C. P. Hyllested efter forlæg af Magnus Petersen.

De tre bind blev givet til Kronprins Frederik (8.) og Kronprinsesse Lovisa af den københavnske nålefabrikant Christian Hjorth (1812-1892). De skal formentlig forstås som Hjorths erindringer, udført i billeder af Klæstrup og forklaret af digternes vers.

Hvis de var tænkt som bryllupsgave til kronprinsparret ved deres formæling i 1869, hvad der har været foreslået, kom den noget forsinket: Det første bind blev færdigt i 1873, det andet i 1875 og det sidste i 1877.

Klæstrups akvareller bygger ofte på forlæg af andre kunstnere, såsom David Monies, Jørgen Sonne, C. O. Zeuthen, A. Hunæus, Carlo Dalgas, Edvard Lehmann eller J.V. Gertner. De fremtræder dog som et samlet hele og giver de tre bind tilsammen en karakter af en enestående historisk billedbog over Danmarks historie i perioden – en billedbog, der i kraft sine mange hverdagsskildringer har en særlig kulturhistorisk værdi. Klæstrups akvareller er af samme grund ofte anvendt til illustrationer i bøger og artikler om Danmarks historie og kulturhistorie.

 

En af Klæstrups akvareller fra bindet om Frederik 7.s regeringstid (1848-1863). Billedet til højre har som forlæg David Monies’ maleri “Episode af Soldaternes Hjemkomst i Septemberdagene 1849” fra 1850, der i dag hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

 

Titelbladet til det første bind omhandler Frederik 6.s regeringstid (1815-1839). Reelt havde Frederik 6. regeret helt fra 1784, da han tog magten fra sin farfars anden hustru, Dronning Juliane Marie, og hendes søn Arveprins Frederik. Han blev konge efter sin far Christian 7.s død i 1808, men p.g.a. Napoleonskrigene blev han først kronet i 1815. Mange af de vigtigste begivenheder i hans regeringstid fandt sted før han blev kronet. Vignet-billederne i hjørnerne gengiver da også begivenheder fra før 1815, nemlig et møde med bønder ved Frihedsstøtten uden for Vesterport (rejst til minde om stavnsbåndets løsning i 1788; mindesmærket blev færdigt 1797), det første Christiansborg Slots brand i 1794, Slaget på Rheden 1801 og Københavns bombardement 1807 – alt sammen fra hans regeringstid før han blev kronet til konge.

 

Litteratur: H. P. Clausen, ”En kongelig gave. P. C. Klæstrups tegninger i Dronningens håndbibliotek,” Convivium. Årsskrift for humaniors kunst og forskning, 1979, s. 20-43.

 

Fakta:
Bind 1: Mine Erindringer om Livet i Kjøbenhavn i Tidsrummet 1815 til 1840 under Kong Frederik VI’s Regimente. Udført i Billeder af P. C. Klæstrup (1873)
Bind 2: Erindringer fra Kong Christian VIII’s Regjeringstid (1839-1848). Tegningerne af P. C. Klæstrup. De poetiske Illustrationer af H. P. Holst (1874)
Bind 3: Erindringer fra Kong Frederik VII’s Regjeringstid 1848-1863. Poetiske illustrationer af H. P. Holst (1877)

 

Se Klæstrups akvareller vedr. Christian 8.s sygdom og død her:

Relationer

Christian 8.s sygdom og død

Christian 8. var blevet forkølet under et besøg på korvetten Valkyrien, der var på vej mod Ostindien, bl.a. for at hente de sidste danske kolonister hjem fra De Nicobariske Øer [se mere HER]. Han blev åreladet af sin læge – et dengang hyppigt anvendt middel mod feber – men pådrog sig derved en blodforgiftning og døde som følge heraf den 20. januar. Da han mærkede døden nærme sig – den 9. januar siges at have været dagen, hvor det syntes uundgåeligt – gav han sit politiske testamente til sønnen, Frederik 7. To måneder senere dannedes det såkaldte Martsministerium, hvor Frederik 7. erklærede, at han ikke længere opfattede sig som enevældig, og Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev nedsat for at udstikke rammerne for en ny stat. En del af denne historie er fortalt i de bind med en form for illustreret Danmarkshistorie på vers, som nålefabrikant Christian Hjort forærede daværende Kronprins Frederik (8.) og Kronprinsesse Lovisa i løbet af 1870erne. Bindene, der er beskrevet andetsteds her på hjemmesiden [se HER] , omhandler de tre sidste oldenborgske konger, Frederik 6., Christian 8. og Frederik 7.s tid (1815-1863). Et par af billederne vedr. Christian 8.s død vises her: P. C. Klæstrups akvareller med vers af H. P. Holst vedr. Christian 8.s sygdom og død, 4.-20. januar 1848. Fra: Erindringer fra Kong Christian VIII’s Regjeringstid, 1874. H. M. Dronningens Håndbibliotek.   En lille detalje i denne historie findes i Dronning Caroline Amalies Bibliotek på Amalienborg. I en bog, der har tilhørt Christian 8., har Dronningens Kammerfrøken Dorothea Hermine Charlotte von Rosen noteret forrest: “I denne Bog læste Kong Christian den Ottende høit for Dronning Caroline Amalie om Aftenen inden han blev syg og døde. Mærket [dvs. bogmærkebåndet] betegner Stedet.” Da Christian 8. kom hjem fra sit besøg på Valkyrien, læste han om aftenen højt for Dronningen af en af tidens store romaner: De tre musketerer. Kongeparret har formentlig været i gang med læsningen i dagene omkring Nytår, for Kongen lagde bogmærket ved s. 289, lige før kap. 35 med titlen “La nuit tout chats sont gris” (”I mørke er alle katte grå”). Udgaven er: Alexandre Dumas, Les trois Mousquetaires. Paris, MM. J.-B. Fellens et L.-P. Dufour, 1846.   Der er tale om den første illustrerede udgave af bogen, udsmykket med xylografier efter Vivant Beaucé, Jean Théophile Gustave Lesestre, Édouard Wattier og Louis Marckl, stukket af Alphonse Vien, Héliodore Pisan, Alphonse Gusman, Nicolas Barbant m. fl. Bindet er et halvind med ryg i rødt skind med rige guldornamenter af bogbinder Wilhelm Ursin. På bindets forside kongens private ejermærke C.F. under krone. Den er tydeligvis slidt af brug.