Kong Christian 6.s Norske Rejse i 1733 (1743)

De danske konger var indtil 1814 monarker i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Selvom begge rigers centrum var København, og Norge set herfra kunne synes både fjernt, vidtstrakt og øde, var det monarkens pligt at besøge sit nordlige rige mindst én gang i sin regeringstid.

Den mest kendte og veldokumenterede rejse, der i omfanget af det kongelige følge også var den største, var Kong Christian 6.s og Dronning Sophie Magdalenes rejse fra juni til september 1733. 192 personer talte rejseselskabet, der drog fra Moss i syd til Trondheim i nord, meget af vejen ad de farlige og vanskeligt farbare bjergstier mellem byer og bygder.

Om rejsen blev der fremstillet et pragtmanuskript, som skulle danne grundlag for et af Det Kongelige Videnskabernes Akademis første publikationer efter grundlæggelsen i 1743. Den planlagte trykte udgave løb imidlertid ind i både redaktionelle og illustrationsmæssige problemer og endte med aldrig at se dagens lys. En ringe illustreret og mindre omfattende Journal og Beskrivelse Over Hans kongl. Mayst. … Reise til Kongeriget Norge Aar 1733 af Jonas Kierulf udkom derimod i København i 1745.

Det pragtmanuskript, der lå til grund for de kuldsejlede udgivelsesplaner, findes heldigvis stadig i Dronningens Håndbibliotek. Vi kan sandsynligvis takke de langvarige planer for at det er tilfældet, for det var (stadig?) udlånt til Videnskabernes Selskab, da det meste af H. M. Kongens Håndbibliotek gik til ved Christiansborgs brand i 1794.
Manuskriptets tekst, der grundigt følger det store selskabs rejse punkt for punkt, er forfattet af Heinrich Willemsen, der selv var med på rejsen. De mange, lidt naive, illustrationer, der viser både kort, prospekter af de vanskellige rejseruter til lands, samt de æresporte, som byerne havde rejst for at byde deres kongepar velkomne, er af Jacob Fosie og Heinrich Jacob Pohle, foruden en række andre, uidentificerede kunstnere.
Værket udkom som faksimile i 1992 med forord af H. M. Dronning Margrethe II og efterskrift af daværende Håndbibliotekar Klaus Kjølsen.

Pragtmanuskriptet, der aldrig blev trykt, og den grovere beretning, der blev det. Begge i H.M. Dronningens Håndbibliotek.

Titelbladet viser historiens muse som vinget skikkelse med bogen, der prenter titlen ind i marmorsoklen på en obelisk med den norske løve, mens berømmelsens gudinde udbasunerer begivenheden over kongeparrets sammenslyngede dobbeltmonogram, der støttes af to personifikationer, måske visdom og sejr (med hhv. lampe og palmegren). Skikkelsen med laurbærkrans ser ud til at holde bogen frem for den skrivende muse og kunne være et idealiseret portræt af forfatteren. Baggrundens vilde norske natur indrammes af civilisationens søjler, obelisker og draperier.

Mannseidet var et vigtigt pas ved rejser langs kysten og bønderne havde pligt til at holde vejen farbar og at transportere de kongelige embedsmænd. Både Christian 5. og Frederik 4. tog denne vej under deres Norgesrejser. Før Christian 6.s rejse måtte vejen forbedres for at kunne klare det store kongelige følge. De to bærestole er til Dronning Sophie Magdalene og hendes mor, Sophie Christiane af Wolfstein.

En af flere æresporte, der blev rejst for at byde kongeparret velkomne. De to englebørn, der flankerer det enorme rigsvåben over porten, blæser i trompeter til kongens og dronningens ære, deres monogrammer pryder obeliskerne ved siden. De otte kartoucher bærer alle vers om Norges kærlighed til og loyalitet mod kongen, og billederne viser som såkaldte emblemer (idé-billeder) forskellige sider af samme tematik. Englen, der svæver i portåbningen, sammenfatter: ”I Herrens salvede/ I ventes hid med Smerte / See! Porten aaben staaer / dog meer hver Nordmands Hierte”.