Kongernes Samling søger Læringspiloter til publikumsrelaterede aktiviteter pr. 1. oktober 2019

Brænder du for kulturhistorie, kunst og konger?

Kan du skabe engagerende møder i øjenhøjde, hvor læring og oplevelse går hånd i hånd?

Læringsenheden søger studerende til udadvendte publikumsrelaterede opgaver, som undervisning og uformelle læringsforløb, i de kongelige samlinger på Amalienborg og Rosenborg.

Vi har brug for personer, som kan bidrage med pædagogisk og museologisk viden og refleksion omkring dét at arbejde med formidling til forskellige målgrupper.

Vi søger derfor studenter, der…

… brænder for det direkte møde med mennesker i alle aldre.

… kan formidle engageret med sans for den gode historie.

… har faciliterende egenskaber.

… drives af nysgerrighed og lyst til at udvikle sine formidlingskompetencer.

Vi forestiller os, at du…

… er bachelorstuderende i historie, kunsthistorie, litteraturvidenskab, lærerstuderende e. lign.

… er god til at tilegne dig ny viden.

… er selvstændig og god til at samarbejde.

Vi kan tilbyde dig, at…

… blive en del af en kreativ læringsenhed

… få styrket dine formidlingskompetencer gennem et grundigt oplæringsforløb.

… få viden om og indgående praksiserfaring med den enestående kulturhistorie, som Rosenborg og Amalienborg danner rammerne om.

Om os

Læringsenheden tilbyder undervisningsforløb til daginstitutioner, grundskoler og ungdomsuddannelser med fokus på dialogbaseret undervisning og aktiv deltagelse. Derudover skaber vi engagerende oplevelser for museernes øvrige gæster. I læringsenheden bliver du en del af et engageret formidlingsteam, der både formidler på Rosenborg og Amalienborg. Til sammen hedder vi Kongernes Samling, der dækker over de danske kongers enestående samlinger af historiske genstande i form af kunsthåndværk, møbler, billedkunst og kronjuveler fra 1600-tallet og frem til i dag. Samlingen udstilles blandt andet som historiske interiører og giver publikum mulighed for at opleve historien fra et kongeligt perspektiv.

Send os en ansøgning

Har du lyst til at arbejde udadvendt med undervisning og formidling af kulturhistorie for folk i alle aldre, og har du mod på at sætte dig ind i nye stofområder, så send en ansøgning med CV senest fredag d. 20. sep. kl. 12.00 pr. mail til: mh@kosa.dk

Bemærk, at vi løbende holder samtaler.

For yderligere information se www.kongernessamling.dk eller kontakt Leder af læringsenheden Sissel Dreiøe Langkilde via tlf.: 3318 6045 eller e-mail: sl@kosa.dk