Forskning og nye fund

Dronningens Håndbibliotek giver rige muligheder for forskning indenfor en lang række områder og har igennem årene dannet grundlag for en lang række forskningsudgivelser.
Biblioteket rummer enestående samlinger indenfor historie – særligt det danske kongehus’ historie – genealogi og personalhistorie, arkitektur- og kunsthistorie, litteraturhistorie, musikhistorie, heraldik, kartografi, boghistorie og boghåndværk. Det er desuden velforsynet med sekundærlitteratur indenfor alle disse emner.

Håndbiblioteket har bl.a. været medvirkende til følgende udgivelser:

  • Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus I-VII, facsimile udg. af Rosenkilde & Bagger, København 1969.
  • Hilfelings skaanske tegninger, facsimile med kommentarer udg. af Dansk-skaansk Forening, København 1977.
  • Prøver af Grønlandsk Tegning og Trykning 1857-61 ved Hinrich Rink, facsimile med forord af Bodil Kaalund, Forum, København 1980.
  • Claus Røllum-Larsen, Frederik IX og musikken. Musikhistoriske studier i det danske Kongehus, udg. af Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek og Poul Kristensens Forlag, København 1990.
  • Norske Reise Anno 1733. Beskrivelse af Kong Christian 6. og Dronning Sophie Magdalenes Reise til Norge 12. Maj – 23. September, facsimile udg. af Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek og Poul Kristensens Forlag, København 1992.

Udvalgt literatur om Håndbiblioteks historie og samlinger:

  • Klaus Kjølsen, Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek 1746-1996. / Her Majesty The Queen’s Reference Library. Abridged version by Christian Gottlieb, Odense Universitetsforlag 1997.
  • H. P. Rohde, Christian X’s Bibliotek, in: Den Røde Tråd. Boghistoriske studier, Poul Kristensens Forlag, Herning 1985.
  • C. Rise Hansen, The Private Library of Her majesty the Queen – Hendes Majestæt  Dronningens Håndbibliotek, in: Sources of the history of North
  • Africa, Asia and Oceania in Denmark, K. G. Saur Verlag, München – New York – London – Paris & The Danish National Archives, 1980, s. 17-46.
  • H. P. Clausen, En kongelig gave: P.C. Klæstrups tegninger i Dronningens håndbibliotek, Convivium: Årsskrift for humaniora, kunst og forskning 1979, København 1979, s. 20-43.
  • Holger Ehrencron-Müller, Hans Majestæt Kongen af Danmarks Bibliotek, Nordisk tidskrift for bok-og biblioteksväsen IX, 1922, s. 168-184.

Relationer

Caspar David Friedrichs tegninger

Blandt hovedværkerne i Håndbibliotekets tegningssamling er de tre landskaber af Caspar David Friedrich. Caspar David Friedrich (1774-1840) var en tysk romantisk maler og en af hovedskikkelserne i strømningen, der florerede i Europa i slutningen af 1700 og første halvdel af 1800-tallet. Friedrich blev født i Greifswald i det dengang svenske Vorpommern i Nordtyskland, men valgte at tage til Danmark for at uddanne sig på Kunstakademiet i København. Her studerede han i fire år fra 1794-1798 under bl.a. Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard og Jens Juel. Han modtog væsentlig påvirkning fra sine lærermestre og dansk malerkunst, selvom han udviklede sin egen stil i andre retninger. Særligt Jens Juels tågede landskaber menes at have haft en stor indflydelse på Friedrichs motiver. Hvorfor Friedrich valgte sin kunstneriske uddannelse i Danmark frem for Tyskland, kan der være flere forklaringer på. Det københavnske Kunstakademi var et centrum for uddannelsen af Nordeuropæiske kunstnere og de vordende kunstnerne kunne her opbygge værdifulde netværk. Akademiet var præget af nyklassicismen, der dominerede kunsten i den sidste halvdel af det 1700-tallet. Her blev der ikke tillagt landskabsmaleriet stor værdi. Jens Juel var blandt de første, der i stigende grad fokusere på landskabet; noget der kom til at påvirke Friedrichs kunst. Da Friedrich forlod København og bosatte sig i Dresden, var det landskaber, der blev hans foretrukne motiver. Friedrich vandrede ofte ud i naturen og skitserede den. Her tegnede han enten hele landskabet, som det lå foran ham, eller også zoomede han ind på naturens enkeltdele som f.eks. træer eller sten. Skitserne var formentlig ikke tænkt som direkte forlæg for hans malerier, men snarere som puslespilsbrikker han kunne sætte sammen i sine store kompositioner. Håndbiblioteket tre tegninger af Friedrich er: ”Oldtidsgrav ved Gützkow”, ”Landskab med fiskeruse” og ”Klippeslugt i Harzen.” Der er her tale om tre typiske motiver fra Friedrichs hånd; det er den tyske natur, der afbildes. Tegningerne hører til ”Grønne album”, en mappe med tegninger, som har tilhørt Prins Christian Frederik, den senere Christian 8. ”Grønne album” består både af et album med indbundne tegninger fra perioden mellem ca. 1780 og 1835 og af en række løse tegninger. Christian Frederik var mangeårig præses (formand) for Kunstakademiet og blev anset for en væsentlig mæcen og støtte for kunstnerne. Det er efter alt at dømme gennem prinsens nære kontakt til kunstnerne selv, at samlingen er opstået. Friedrichs tegninger er ikke sikkert dateret, men det er muligt, at de stammer fra sidst i 1830erne, hvilket kan være grunden til, at de aldrig blev bundet med ind i albummet. Tegningerne er såkaldte sepia-tegninger, udført i sort blæk med brun lavering. Alle knytter de sig til større oliemalerier skabt mellem 1807-1812, hvorfor de også ofte beskrives som stammende fra denne periode. Hvis de er fra Friedrichs sene år, har Friedrich altså enten har fundet sine gamle skitser frem og arbejdet videre på dem eller han har taget motiverne op på ny og lavet nye versioner af sine gamle tegninger. Vi kan ikke sige det med sikkerhed. Friedrich var sidst i 1830erne stærkt svækket, dels af alderdom og dels af et slagtilfælde, der få år forinden havde delvist havde lammet kunstneren. Dette er en mulig forklaring på hans mulige genbrug eller videre forarbejdelse af motiver fra de yngre år. Tegningerne er sandsynligvis kommet til Danmark via den norske maler J.C. Dahl, der boede i Dresden og var gode venner med Friedrich, men udstillede ofte i København. Bag på to af tegningerne har Dahl noteret, at de er udført af Friedrich i Dresden, ligesom han har identificeret motivet. Christian 8. er kendt som en særligt kunstinteresseret konge og omgav sig med mange af tidens mest prominente kunstnere. Han besøgte Friedrich i Tyskland i 1819, hvor han erhvervede sig to måneskinsmalerier, der ikke kendes i dag. De to malerier blev udstillet på Charlottenborg i 1821. Friedrich bliver anset for en vigtig inspirationskilde for den danske malerkunst i Guldalderen, særligt for vennen J. C. Dahl, men også for Christen Købke, J. Th. Lundbye og Martinius Rørbye. Denne indflydelse fik han dog først længe efter, at han havde forladt Danmark. Det er blevet foreslået, at Håndbibliotekets tegninger har været blandt de danske kunstneres inspirationskilder.   Oldtidsgrav ved Gützkow (21,7 x 29,8 cm). Friedrich benyttede sig ofte af oldtidsgrave og stendynger i sine malerier og tegninger. Denne grav har Friedrich fundet tæt på sin hjemby Griefswald. Tegningen er muligvis efter forlæg fra Friedrichs berømte værk ”Stendysse under sne” fra 1807. Det er blevet foreslået, at J. Th. Lundbye kan have set denne tegning, og at den kunne have været inspirationen for hans maleri ’En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs’ (1839), der i dag befinder sig på Thorvaldsens Museum (se her).   Landskab med fiskeruse (24,5 x 39 cm). Tegningen er også kaldet ”Tollensesee (Pommersk kystegn)” og er muligvis tegnet efter forlæg af Friedrichs maleri ”Meeresstrand mit Fischer” (”Strand med fisker”) fra ca. 1807, der i dag er i Belvedere i Wien (se her). Området omkring Tollensee var særlig kendt for sine mange fiskere.   Klippeslugt i Harzen (34,5 x 43,8 cm). Det største af de tre tegninger forestiller en klippeslugt i et marmorbrud. Friedrich har malet og tegnet netop dette motiv flere gange, bl.a. i et maleri i Hamburger Kunsthalle (se her for en god tysk gennemgang af billedet).   En interessant detalje på denne tegning er skjulte ansigter i klippeformationerne. Landskaber med antropomorfe træk eller skjulte ansigter var særligt udbredte i renæssancen, men havde også en vis popularitet i 1800-tallets Tyskland. Omkring 1838 påbegyndte de tyske Brødrene Grimm deres tyske ordbog, hvor de bl.a. definerer disse typer ’Vexierbild’ (fiksérbillede eller billedpuslespil) som billeder med skjulte tegninger.       Litteratur: Else Marie Bukdahl, ”Caspar David Friedrich’s study years at the Royal Danish Academy of Fine Arts, and his importance for Danish art, particularly for the painters of the Golden Age and of the present day”, København: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, 2005 Kasper Monrad og Colin J. Bailey, ”Caspar David Friedrich og Danmark”, København: Statens Museum for Kunst, 1991