Vagtskifte

Få den komplette kongelige oplevelse og se Livgardens vagtskifte på Slotspladsen i kombination med et museumsbesøg i palæet.

I snestorm og hedebølge står Den Kongelige Livgarde trofast vagt ved deres skilderhuse på Amalienborg og passer på Kongefamilien. Livgarden har med stiftelsen i 1658 dybe historiske rødder og har siden 1785 holdt til ved Rosenborg. Skilderhusene i deres nuværende form kan formentlig dateres helt tilbage til 1740, hvor de blev anvendt ved Christiansborg Slot.

Fra Rosenborg marcherer garderne hver dag fra kasernen mod Amalienborg til vagtskifte klokken 12, hvor de afløser deres kammerater. Gennem byen går paraden – ofte med musikkorps – og tiltrækker store mængder af tilskuere, og det er da også som taget ud af et eventyr. Livgardens uniform med bjørneskindshuen har udviklet sig over 300 år, og f.eks. har de karakteristiske blå bukser været brugt siden 1822.

Parade og vagtskifte findes i forskellige udgaver. Der findes kongevagt, løjtnantsvagt og palævagt. Kongevagten er den mest omfattende og finder sted, når H.M. Dronningen opholder sig på Amalienborg. En palævagt kendetegnes ved, at ingen fra Kongefamilien bor på Amalienborg på det pågældende tidspunkt. Regentparret har bolig i Christian 9.s Palæ, D.K.H. Kronprinsparret i Frederik 8.s Palæ, mens D.KH. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte benytter Christian 8.s Palæ, hvor også museet er placeret. Ud over størrelsen på vagtskiftet indikeres også hvem fra Kongefamilien, der residerer på Amalienborg ved brug af forskellige flag. Her skal man kigge efter, om Kongeflaget, H. K. H. Prins Henriks flag, Tronfølgerflaget, Rigsforstanderflaget eller Kongehusflaget vajer over Amalienborgs sorte tage. Hvis kun splitflaget er sat, bor ingen fra Kongefamilien i palæerne på Amalienborg i øjeblikket.

Et besøg på museet med indblik i den kongelige families liv og færden på Amalienborg er derfor oplagt at supplere med overværelse af vagtskiftet. Kom dog i god tid, for man er aldrig alene om at ville opleve historiens vingesus på Amalienborgs Slotsplads.

Relationer

Amalienborgs historie

Amalienborg er opført i 1750’erne som midtpunkt i den omgivende bydel Frederiksstaden, der omfatter striben mellem Bredgade og havnen fra Sankt Annæ Plads til Kastellet. De fire palæer blev oprindeligt opført som adelsboliger, men blev overtaget af Kongefamilien efter Christiansborgs brand i 1794. Amalienborg er opkaldt efter sommerslottet Sophie Amalienborg, som i årene 1667-73 blev opført til Dronning Sophie Amalie, omtrent hvor det nuværende Amalienborg ligger. Det var en italiensk inspireret pragtvilla, der var ramme om tidens mest strålende hoffester, men nedbrændte allerede i 1689 i forbindelse med Christian 5.s fødselsdag. Man havde ved den lejlighed bygget et operahus af træ op til slottet, der viste sig at være en brandfælde, da der gik ild i pynten under en genopførelse af fødselsdagsforestillingen. Omkring 180 mennesker døde, hvoraf de fleste var børn fra aristokratiet og det bedre borgerskab, og ilden bredte sig videre til slottet, der hurtigt nedbrændte. I årene efter branden var der flere byggeplaner, men intet blev realiseret, før en kreds af storkøbmænd i 1749 præsenterede en plan for området. Forslaget blev tænkt op i større skala af overhofmarskal A.G. Moltke, som på grund af Frederik 5.s udsvævende livsstil reelt regerede på Kongens vegne. Han øjnede muligheden for at hylde Kongen og enevælden ved at lade en ny bydel opføre for at markere den oldenborgske kongelinjes 300-års regeringsjubilæum, som var blevet fejret året forinden. Det blev arrangeret således, at Kongen overlod Amalienborg-området til Københavns Magistrat, som forærede grunde til velstående bygherrer fra adelen og det bedre borgerskab – naturligvis på en sådan måde, at de fornemste bygherrer fik de mest attraktive grunde. Eigtveds byplan Som hovedansvarlig for Frederiksstaden valgtes hofbygmester Nicolai Eigtved, som var en fremtrædende eksponent for den såkaldte rokokostil. Eigtved fik på kort tid lavet sin byplan for Frederiksstaden og tegningerne til den centrale monumentalarkitektur i form af Amalienborg-palæerne og Frederiks Kirke. Eigtved udstak også retningslinjerne for al øvrig bebyggelse i Frederiksstaden, og fik alle tegninger til godkendelse for at sikre størst mulig ”egalitet og regularitet” i gadebilledet. Han var formentlig også hovedansvarlig for bydelens øvrige palæer. Frederiksstaden er designet som et idealsamfund, og byplanen udfolder en vision om, hvordan staten bør være. Kongen (rytterstatuen) får sin magt fra Gud (Frederiks Kirke), som han har front imod, og er omgivet af en kongetro adel (Amalienborg-palæerne). De store handelsdomiciler langs Amaliegade symboliserer handelens voksende betydning for statens trivsel, og de mange borgerhuse skal også på et symbolsk plan repræsentere et driftigt borgerskab. Frederiks Hospital (som i dag er Designmuseum Danmark) vidner om statens (dvs. Kongens) omsorg for samfundets svage. Det kan ikke afgøres, om hospitalet var tænkt ind i de tidligste planer for bydelen, men på grundstenen fra 1752 nævnes, at det skal indrettes til 300 patienter, altså det antal år, der fejredes ved jubilæet for Frederik 5.s kongeslægt. Frederiksstaden blev – med kirken som markant undtagelse – realiseret i de 25 år, der fulgte efter grundlæggelsen i 1749. Byggeriet begyndte i 1750, og de første borgerhuse stod færdige året efter. Alle Frederiksstadens ni palæer blev opført inden for det første årti, og det samme gjaldt Frederiks Hospital, der stod færdigt i 1757. De vigtigste elementer i byplanen skal her beskrives kort. Amalienborg-palæerne De fire ens rokoko-palæer udgør med hjørnepavillonerne en ottekant, som Nicolai Eigtved formentlig fandt inspiration til i ikke-realiserede udkast til den plads i Paris, som siden kom til at hedde Corcordepladsen. Amalienborgs palæer fremtræder i en karakteristisk, meget let rokokostil, der kombinerer tyske og franske stiltræk. Mens de øvrige grunde i Frederiksstaden blev fordelt af Københavns Magistrat, forbeholdt Kongen sig retten til at vælge bygherrer til Amalienborg-palæerne. Det var i sagens natur et privilegium at få tildelt en af de fire grunde. Den bedst beliggende af dem var reserveret til overhofmarskal A.G. Moltke, som opførte det nuværende Christian 7.s Palæ, som var – og er – det fornemste af palæerne. Moltke tilbød opgaven med at opføre det nuværende Christian 9.s Palæ til den unge baron Severin Løvenskiold, som efter et par år på grund af pengemangel måtte afhænde projektet til familien Schack. Moltke selv hjalp med færdiggørelsen af palæet, idet han satte sine egne håndværkere på sagen. Det nuværende Frederik 8.s Palæ blev opført af baron Joachim Brockdorff, og det nuværende Christian 8.s Palæ af grev Christian Frederik Levetzau. Nicolai Eigtved døde 1754 og nåede derfor ikke at se sit mesterværk færdiggjort, om end Moltkes Palæ, som Eigtved også dekorerede indvendigt, kunne indvies før arkitektens død. Rytterstatuen Opgaven med at forevige Frederik 5. til hest tilfaldt den unge franskmand Jacques François-Joseph Saly, som blev hentet til København i 1753. Idet opgaven var at glorificere den enevældige kongemagt, valgte Saly at lade Frederik 5. trone på sin hest som romersk kejser med harnisk og laurbærkrans. Det krævede flere års arbejde med skitser og udkast, før han var tilfreds med resultatet, og først i 1764 kunne statuen omsider støbes i bronze. Soklen manglede dog endnu, men det kom efterhånden til at knibe med pengene, idet rytterstatuen var en belastning for Asiatisk Kompagni, der i 1754 havde påtaget sig finansieringen. Saly måtte derfor gøre soklen betydeligt mere skrabet end planlagt med fire tavler, der fremstiller Kongens som beskytter af kunst, videnskab, industri og handel. Da soklen var lavet, og pladsen brolagt, kunne statuen omsider indvies i 1770. Gitteret omkring monumentet kom til i 1774. Budgettet for statuen var oprindeligt 35.000 rigsdaler. Det var et urealistisk lavt overslag for en opgave af den type, men den faktiske pris blev på den anden side også ekstremt høj. Udgifterne endte med at løbe op i over en halv million rigsdaler, hvilket er langt mere, end det kostede at bygge hele det øvrige Amalienborg. Man kunne dog – og kan endnu – glæde sig over, at det blev et af Europas fineste monumenter af sin art. Frederiks Kirke (Marmorkirken) Skønt kirken var det mest ambitiøse element i Frederiksstaden, skulle der gå imponerende 145 år, fra Frederik 5. nedlagde grundstenen den 30. oktober 1749, til der stod en færdig kirke på grunden. Eigtveds kirke blev forkastet, idet rokokoen begyndte at gå af mode, allerede mens man opførte Amalienborg-palæerne. Der blev derfor indhentet alternative bud på en kirke efter Eigtveds koncept: et rundt, centralt kirkerum med en stor, tamburbåret kuppel, flankeret af to mindre klokketårne. I 1756 begyndte man at bygge en nyklassicistisk kirke i norsk marmor efter tegninger af Nicholas-Henri Jardin, men det viste sig i længden for dyrt. Efter Frederik 5.s død i 1766 blev budgettet i første omgang halveret, men i 1770 fik Struensee Christian 7. til at indstille byggeriet, som da var nået op i ca. 9 meters højde. Kirken kom herefter til at henligge som ruin i et århundrede. Selvom man adskillige gange forsøgte at få gang i byggeriet, var der ikke vilje til at bekoste en kirke, der tilnærmelsesvis kunne matche ambitionsniveauet fra Frederiksstadens grundlæggelse. Det var først, da finansmanden C.F. Tietgen havde købt pladsen i 1874, at det blev alvor. Ferdinand Meldahl tegnede en betydeligt mindre kirke i en slags romersk barok, der kunne bygges oven på de oprindelige, endnu stående mure. I stedet for norsk marmor benyttede man kalksten til byggeriet, hvilket dog ikke forhindrede, at navnet ”Marmorkirken” kom til at hænge ved. Byggeriet af den nuværende kirke blev påbegyndt i 1877 og afsluttet 1894. De kongeliges indtog på Amalienborg Det første Christiansborg brændte i 1794, kun et halvt århundrede efter dets færdiggørelse. Det stillede den husvilde kongefamilie i en penibel situation, som løstes med erhvervelsen af Amalienborg-palæerne. Christian 7. overtog Moltkes Palæ (siden Christian 7.s Palæ), som var – og er – det fornemste af de fire palæer. Kronprins Frederik (6.) overtog Schacks Palæ (nu Christian 9.s Palæ), og Arveprins Frederik overtog Levetzaus Palæ (Christian 8.s Palæ) på den anden side af Frederiksgade, hvor Nicolai Abildgaard skabte sine endnu velbevarede klassicistiske interiører på beletagen. Det betød, at hele Amalienborg kom under kongeligt ejerskab, for Kongen ejede i forvejen Brockdorffs Palæ (Frederik 8.s Palæ), som i 1767 var blevet ombygget til officersskole. Flytningen gav anledning til mere substantielle indgreb i Amalienborgs arkitektur. For det første indføjede man en ekstra etage mellem palæerne og hjørnepavillonerne, hvor der oprindeligt blot var et mellemliggende stueplan. Skillelinjerne kan endnu i dag ses i facaden, og ændringen gav Amalienborg et mere bastant udtryk end det oprindeligt havde. For det andet lod man ombygningens arkitekt, C.F. Harsdorff, opføre Kolonnaden, som er den søjlekonstruktion, der binder de to sydlige palæer sammen. Formålet med Kolonnaden var simpelthen at gøre det muligt at komme fra det ene palæ til det andet uden at skulle bruge en karet, for Kronprins Frederik (6.) havde som reelt statsoverhoved mange ærinder hos sin far, den sindssyge Christian 7. Skønt der kun var få meter mellem palæerne, gik det ikke an, at de kongelige gik på gaden, og derfor blev der lavet en lukket gang oven på de joniske søjler. Kongefamiliens ophold på Amalienborg blev betragtet som en midlertidig løsning, eftersom alle forventede en snarlig genopførelse af Christiansborg. Amalienborg viste sig imidlertid at fungere fremragende som residens, og skønt der blev bygget først det andet og siden det tredje Christiansborg, kunne det ikke få Kongefamilien til at flytte tilbage til Slotsholmen. Ud over at Amalienborg er et enestående smukt bygningsværk, har det da også den praktiske fordel, at generationerne kan dele palæerne mellem sig. I de mere end 200 år, Amalienborg har været kongelig residens, har der således været tradition for, at regenten har resideret i et palæ, mens tronfølgeren har boet i et andet, og sådan bruges det også i dag.

Book en tur

Amalienborg tilbyder omvisninger for grupper i de faste udstillinger. Er du interesseret i undervisningsforløb for skoler, kan du se mere her Læs mere om de aktuelle omvisninger herunder eller book og køb plads med det samme her Du kan også kontakte bookingen på tlf.: 3318 6055 og høre nærmere. Bookingtelefonen er åben tirsdag-fredag i tidsrummet kl. 10.00-12.00. Du kan også skrive til: booking@kosa.dk. Omvisninger uden for normal åbningstid kan arrangeres mod ekstra betaling for vagtudgifter. AKTUELLE OMVISNINGER PÅ  AMALIENBORG I sommerferien kan du kommer med på en omvisning i Christian 7.s palæ eller med på byvandringen “Den kongelige akse.” Du kan også møde vores læringspiloter, der hver dag fortæller historier på museet i Christian 8.s palæ. OMVISNING I CHRISTIAN 7.S PALÆ Besøg Kongehusets repræsentations- og gæstepalæ. Gennem 250 år har rigets og udlandets fornemste personer været gæster i Christian 7.s Palæ, og bygningen emmer af eksklusivitet. Omvisningen giver dig mulighed for at gå i fodsporet på de kongelige gæster, opleve nogle af Danmarks smukkeste rum og høre om stedets omskiftelige historie. Palæet er for mange synonymt med nytårskuren, og du kommer også til at se de steder i palæet, hvor den traditionsrige begivenhed finder sted. PALÆETS HISTORIE A.G. Moltke, der var Frederik 5.s overhofmarskal og nære ven, udformede og indrettede i 1750’erne palæet, hvor han kunne holde forrygende fester og imponere sine gæster. I 1794 blev pragtbygningen overtaget af Christian 7., og siden 1885 har det primært fungeret som repræsentationspalæ for Kongehuset.  Også i dag bruges palæet til repræsentation, og historien gentager sig i nutidens brug; at vise sig fra sin bedste side. Omvisningen viser, hvordan palæet gennem tiden er blevet brugt til at manifestere magt og prestige med sine indbydende interiører, afholdelser af officielle begivenheder, udnævnelser af konger samt udstillinger af kostbare samlinger. Arkitekten Nikolai Eigtved står bag denne kulturhistoriske perle, der med kunst og kunsthåndværk i særklasse udgør et gesamtkunstværk af høj international karat. Der er tale om en tidscollage, der er visuelt sammensat af forskellige tidsperioders formsprog og virkemidler, men med rokokoens finurlige og lette kurver som de absolut fremherskende. HIGHLIGHTS Der er adgang til alle de repræsentative rum, og besøget inkluderer bl.a. den overdådige Riddersal, Taffelsalen, der stadig er i brug til Kongehusets officielle selskaber, Flora Danica-værelset, malerier af europæiske mestre, noget af landets fineste møbelkunst og et overflødighedshorn af udsøgte forgyldninger på vægge og i lofter. FASTE OMVISNINGER I CHRISTIAN 7.S PALÆ Januar – april 2017: Onsdag kl. 13.00-14.30 på dansk Torsdag-fredag kl. 13.00-14.30 på engelsk Lørdag-søndag kl. 11.15-12.45 på dansk og kl. 13.30-15.00 på engelsk Maj – september 2017: Onsdag kl. 13.15-14.45 på dansk Torsdag-fredag kl. 13.15-14.45 på engelsk Lørdag-søndag kl. 10.15-11.45 på dansk og kl. 13.15-14.45 på engelsk Omvisningens varighed: 60-75 min. Pris: 95 kr. pr. billet Antal billetter pr. omvisning: 26 stk. Mødested: Christian 8.s Palæ i porten VIL DU SE MERE? Det er muligt at besøge museet i Christian 8.s Palæ samt Rosenborg i forbindelse med omvisningen til en fordelagtig pris. Du kan enten købe entrébillet til Christian 8.s Palæ til 50 kr. eller til begge museer til 105 kr., når du medbringer billetten fra Christian 7.s Palæ. Henvend dig blot i billetsalget i Christian 8.s Palæ på dagen og medbring venligst billetten. Aflysninger kan forekomme Da Christian 7.s Palæ forsat bliver benyttet af Kongehuset til repræsentation, kan der ved særlige lejligheder forekomme aflysninger. I tilfælde af aflysninger vil du få direkte besked og dit billetkøb refunderet.   BYVANDRING: DEN KONGELIGE AKSE Byvandringen ”Den kongelige akse” er en privat omvisning i byrummet omkring Amalienborgkomplekset. Turen giver indblik i de oprindelige ideer og visioner omkring Eigtveds byplan, der opførtes til ære for den enevældige konge, Frederik 5. i midten af 1700-tallet. Museets læringspilot tager dig med på en rejse gennem kongekult, storslåede visioner om byplanen, og uforudsete hændelser, der gav Frederiksstaden den historie, vi kender i dag med kongefamilien, som centrale beboere.   Frederiksstaden er opkaldt efter Frederik 5. og blev grundlagt på baggrund af 300-års jubilæet for den oldenborgske slægts regeringsmagt i 1749. Staden skulle anlægges i den nordlige del af København, hvor det tidligere lystslot Sophie Amalienborg havde været placeret. Bydelen skulle være et symbol på den enevældige konges magt og rigdom og blev samtidigt bygget op efter moderne principper. Der blev derfor blandt andet opført Danmarks første offentlige hospital, og der blev gjort plads til borgerstanden, der skulle flytte ind i de mange palæer. Frederiksstaden består af to akser; Amaliegade på langs og Frederiksgade på tværs, og hvor de mødes, anlagdes Amalienborg Slotsplads. Fra slotspladsens centrum skuer rytterstatuen af Frederik 5. ud over bydelen, portrætteret som en magtfuld romersk kejser.   Vandringen varer ca. 60 min. og begynder ved museet på Amalienborg. Husk at medbringe bekræftelsen i udprintet stand. Ønsker man at besøge museet, hvor man kan opleve historien indefra, i forbindelse med vandringen tilkøbes entrébilletter på dagen i billetsalget på museet. Se entrépriser her   Rutens længde er ca.1,5 km. Vandringen kan også bookes på engelsk her   Fortrydelse ved køb af bookede produkter I tilfælde af afbestilling vil et afbestillingsgebyr på 150 kr. forfalde til betaling, hvis turen afbestilles mere end 14 dage før. Ved afbestilling mindre end 14 dage før tidspunktet for turen, vil turens fulde pris blive opkrævet. Hvis du fortryder købet, skal bookingafdelingen kontaktes på: Tlf.nr.: 3318 6055. Telefonen er åben tirsdag til fredag 10:00 til 12:00. E-mail: booking@kosa.dk EUROPAS SVIGERFORÆLDRE Den glücksborgske slægt har præget verdens store dynastier gennem nære familierelationer. Omvisningen vil give indblik i det komplicerede net af relationer, som Christian 9. og Dronning Louise var hjernerne bag, når vi zoomer ind på familiens politiske og private liv og formidler historien bag kongeparrets tilnavn ”Europas svigerforældre”. På omvisningen vil du opleve Amalienborg indefra og blive inspireret af den gribende slægtshistorie med en dygtig og erfaren omviser ved roret. Du vil komme tæt på personerne bag kongehuset og på de relationer, som slægten knyttede til prestigefulde dynastier i udlandet, og mærke arven efter ”Europas svigerforældre”. Pris for omvisning: 900 kr. (mandag-fredag) / 1000 kr. (lørdag-søndag) Varighed: ca. 60 min. Antal personer pr. omvisning: 25 pers. Omvisningen tilbydes på dansk, engelsk, tysk og fransk.

Samlingens Historie

Museet i Christian 8.s Palæ på Amalienborg er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 fastlagdes det stadigt gældende princip om, at de historiske interiører kronologisk følger de skiftende generationer af Kongefamilien. I 1833 stiftedes De Danske Kongers kronologiske Samling, og i 1838 kunne man åbne Rosenborg for offentligheden. Dermed blev en rundgang på slottet en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til egen samtid, idet der ved åbningen var indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 indrettedes et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og også Christian 9. fik i 1910 et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske andet sted. Christian 9.s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians 8.s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede således et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian 9.s palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Efter en omfattende restaurering af Christian 8.s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede man over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal fik man desuden mulighed for at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, og man fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. I 1990’erne fik museet overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amelienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster nu også fået fri adgang til beletagen hver lørdag.