Beletage

Trongemakket

Da Arveprins Frederik overtog palæet efter Christiansborgs brand i 1794, havde han ingen politisk indflydelse, men dette fornemmes ikke, når man står i det trongemak, han fik indrettet til sig selv.

Malerierne over dørene symboliserer de fire verdensdele Europa, Asien, Afrika og Amerika. Samtidig er de fire elementer – jord, luft, ild og vand – symboliseret i rummets indretning, idet to malerier af de græske guder Rea og Poseidon repræsenterer jord og vand, mens en påmalet stjernehimmel over tronstolen og et rødt tronklæde symboliserer henholdsvis luft og ild. Arveprinsen er dermed gjort til symbolsk centrum for universet.

Trongemakket fremtræder ganske, som det blev udtænkt af Nicolai Abildgaard med stærke farver og streng symmetri.

Næste værelse->

Relationer

Samlingens Historie

Museet i Christian 8.s Palæ på Amalienborg er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 fastlagdes det stadigt gældende princip om, at de historiske interiører kronologisk følger de skiftende generationer af Kongefamilien. I 1833 stiftedes De Danske Kongers kronologiske Samling, og i 1838 kunne man åbne Rosenborg for offentligheden. Dermed blev en rundgang på slottet en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til egen samtid, idet der ved åbningen var indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 indrettedes et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og også Christian 9. fik i 1910 et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske andet sted. Christian 9.s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians 8.s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede således et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian 9.s palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Efter en omfattende restaurering af Christian 8.s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede man over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal fik man desuden mulighed for at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, og man fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. I 1990’erne fik museet overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amelienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster nu også fået fri adgang til beletagen.