Stueetage

Frederik 9.s arbejdsværelse

Frederik 9. er far til H.M. Dronning Margrethe 2. og regerede fra 1947 til sin død i 1972. Idet han er den seneste i rækken af regenter, hvis arbejdsværelser præsenteres i museet, kan placeringen virke ulogisk. Den skyldes imidlertid, at vi har tilstræbt at genetablere arbejdsværelserne i rum, der svarer til deres oprindelige placering i hhv. Christian IX’s Palæ og Frederik. VIII’s Palæ (Frederik 9. og Dronning Ingrid boede i sidstnævnte).

Frederik 9.s arbejdsværelse vidner om hans baggrund som officer i søværnet. Desuden er flyglet et vidnesbyrd om Kongens passion for klassisk musik. De forbavsende mange piber i værelset har Frederik 9. samlet på sine ældre dage, hvor helbredet ikke længere tillod ham at ryge cigaretter.

Indretningen blev løbende ændret fra Kronprinsparret Frederik og Ingrids indflytning i Frederik VIII’s Palæ i 1935 og frem til Kongens død i 1972. Der er tale om en markant mere nutidig indretning, end man møder i museets øvrige værelser. Arbejdsværelset blev opsat i 1999, på 100-års-dagen for Frederik 9.s fødsel, og er det værelse, der er kommet sidst til samlingen.

Næste værelse ->

Relationer

Samlingens Historie

Samlingen bliver til Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 blev det fastlagt, at de historiske interiører på slottet kronologisk skal følge de skiftende generationer af Kongefamilien. Et princip der stadig gælder den dag i dag. De Danske Kongers Kronologiske Samling blev stiftet i 1833, og i 1838 blev Rosenborg endelig åbnet for offentligheden. Herefter blev en tur rundt på slottet lig med en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til de besøgendes egen samtid, idet der ved åbningen blev indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 blev der indrettet et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og i 1910 fik også Christian 9. et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske et andet sted. Efter en re-arrangering af rundgangen på Rosenborg i 1935, stod det klart, at der ikke længere var plads til Christian 9.s ting, og at man derfor måtte se sig om efter nye egnede udstillingslokaler. Samlingen udvides Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede derfor et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Museet som vi kender det i dag Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette andet palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede samlingen over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal blev det desuden muligt at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, ligesom museet fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. Allerede i 1972-73 havde museet fået overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster fået fri adgang til beletagen, som også bruges til skiftende særudstillinger. Vil du vide mere om samlingen? Besøg vores digitale medlemsunivers Kongernes Samling Ekstra og gå på opdagelse på Rosenborg, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Tag med på digitale rundvisninger i vores udstillinger eller kom med ind bag kulissen, når vi restaurerer malerier og gør rent i samlingen. Besøg Kongernes Samling Ekstra lige her.

Undervisning på Amalienborgmuseet

Læringsenheden hos Kongernes samling tilbyder relevant og engagerende undervisning på Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet. Vi gør historien levende og nærværende, når vi udfolder danmarkshistorien fra et kongeligt perspektiv for alle aldre. Vores pædagogiske profil, er forankret i en overbevisning om, at læring opstår, ved at tage udgangspunkt i den enkeltes livsverden og gennem ligeværdig dialog. Vores mål er at give alle mod og lyst til at gå på opdagelse i historien og derigennem få en forståelse for, hvor de selv kommer fra. Vi betragter læring som en vigtig del af ethvert besøg og vores aldersdifferentierede undervisningsforløb er altid afstemt i forhold til Fælles Mål, lære- og læseplaner for grundskolerne, ungdomsuddannelserne samt de pædagogiske læreplaner for daginstitutionerne. Derudover har vi tilbud til grupper med særlige behov, da vi mener, at vores kulturarv er for alle uanset den enkeltes forudsætninger. Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet danner den autentiske ramme om vores undervisningsforløb og eleverne oplever, at det var lige her historien udspillede sig. Vores læringspilot åbner fortællingerne om de danske Konger og Dronningers 400 årige historie og inddrager eleverne gennem en åben dialog, hands-on genstande og øvelser, der er med til at underbygge historiens vingesus. Eleverne får selv lov for at holde historien i hænderne, når de mærker vægten af en kanonkugle, strukturen på en narhvalstand, prøver kræfter med et korset eller selv står for udformningen af en kongekrone – ligesom den berygtede Christian 4. Et undervisningsforløb hos Kongernes Samling giver mulighed for at opleve de unikke genstande og tankevækkende fortællinger, der træder frem fra hvert af de autentiske rum, som Danmarks Konger og Dronninger har levet i.   Se alle vores undervisningsforløb nedenfor: