Beletage

Det Gotiske Bibliotek

I øjeblikket vises udstillingen ”Fra Kongehusets gemmer” på Beletagen. Fra Kongehusets gemmer varer indtil d. 17. april 2017, og i den periode kan den permanente udstilling ikke ses.

Det Gotiske Bibliotek blev indrettet til Enkedronning Caroline Amalie i 1852, få år efter Christian 8.s død. Arkitekten var Chr. V. Nielsen, mens snedkermester P.L. Wolff og billedskærer H.V. Brinkopff skabte møblerne. Biblioteket regnes for det eneste gennemført nygotiske rum i Danmark, hvor stilen aldrig slog an, som den gjorde i omkringliggende lande.

Den belæste Enkedronning modtog her mange af 1800-tallets prominente kulturpersonligheder, og flere af dem fik en buste opstillet i biblioteket. Dog er der ingen buste af H.C. Andersen, der ellers ofte besøgte Enkedronningen og underholdt hende med oplæsning og papirklip. Der findes ca. 1600 bøger i biblioteket, hovedsageligt skønlitteratur fra 1800-tallet.

Enkedronning Caroline Amalie testamenterede biblioteket til staten med en klausul om, at det ikke måtte skilles ad, og at bøger og interiør skulle forblive samlet.

Læs mere om H.M. Majestæts Håndbibliotek her.

Næste værelse->

Relationer