Jens Adolf Jerichau

Jens Adolf Jerichau (1816-1883) var en dansk billedhugger, kendt for blandt andet Panterjægeren, og gift med maleren Elisabeth Jerichau Baumann.

Jerichau blev født i Assens og var i malerlære i Odense, inden han i 1831 begyndte sin uddannelse på Kunstakademiet i København. Her studerede han bl.a. under C.W. Eckersberg, indtil han forkastede maleriet til fordel for skulpturen og begyndte at modellere med H.E. Freund som læremester.

Uden akademiets støtte, men med økonomisk finansiering fra blandet andet prins Christian (8.) rejste Jerichau til Rom og bosatte sig der fra 1838-1848. Her arbejdede han kortvarigt på Bertel Thorvaldsens atelier, og det var også i Italien, at han mødte og giftede sig med kunstneren Elisabeth Baumann, som senere kom til at male adskillige kongelige portrætter i Danmark.

Hjemme i Danmark igen, arbejdede Jerichau som professor ved Kunstakademiet, hvor han i en årrække også fungerede som direktør (1857-1863).

Af kendte værker kan blandt andet nævnes Herkules og Hebe fra 1845, Panterjægeren fra 1845-1846 og endelig De to badende kvinder, en marmorskulptur som i dag findes på Amalienborgmuseet. Skulpturen stod oprindeligt i Riddersalen i Christian IX’s Palæ på Christian 9. og Dronning Louises tid, senere i Guldburet, og i dag kan den ses i museumsbutikken.