Christian 9.

Christian 9. blev konge i 1863 efter den barnløse Frederik 7. og var den første regent af den glücksborgske linje af Kongefamilien. Han giftede sig i 1842 med Prinsesse Louise af Hessen-Kassel, med hvem han fik seks børn, hvoraf de fire senere kom til at sidde på europæiske troner. Kongeparret, som er H.M. Dronning Margrethe 2.s tipoldeforældre, fik på denne baggrund tilnavnet “Europas svigerforældre”.

Det skyldtes et usandsynligt samspil af personlige, familiemæssige og politiske faktorer, at Christian 9. blev konge. Han kom fra en sidegren til den oldenborgske kongeslægt og var søn af den relativt fattige hertug Wilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, som var ven af og svoger til Frederik 6. Efter faderens tidlige død i 1831 fik han sin officersuddannelse i København under Frederik 6.s formynderskab, og han tog et afgørende skridt på vej mod tronen ved at gifte sig med Prinsesse Louise. Det var også vigtigt for hans udnævnelse, at han deltog på dansk side i Treårskrigen 1848-50 og var tilhænger af helstaten (dvs. et dansk monarki omfattende Slesvig, Holsten og Lauenborg). Beslutningen om at gøre ham til tronfølger blev truffet af en række europæiske magter i 1852.

Christian 9.s regeringstid blev præget af nederlaget i 1864. Fordi han havde tysk baggrund og talte med kraftig accent, var Christian 9. ikke populær blandt danskerne i sine første år som konge, men dette ændrede sig i løbet af det lange regentskab. Det hjalp bl.a. meget, at børnenes fordelagtige ægteskaber kastede glans over Danmark oven på krigsnederlaget. Christian 9. var konservativ af sindelag og stod i mange år som garant for partiet Højres regeringsmagt. I den såkaldte provisorietid i 1870’erne og -80’erne regerede Højre uden om Rigsdagen takket være Kongens opbakning.

 

Relationer

Model af Amalienborg

Amalienborg er på mange måder enestående. De fire palæer blev oprindeligt opført som boliger for højtstående adelsfamilier og var slet ikke tiltænkt de kongelige, men alligevel kom anlægget til at fungere ideelt som residens for Kongefamilien, der flyttede ind efter Christiansborgs brand i 1794. At Amalienborg kom til at tjene dette formål skyldes først og fremmest, at det er et usædvanligt vellykket stykke arkitektur, men de harmoniske proportioner og den elegante rokokoudsmykning er kun den ene side af historien. En anden ligger i den meget praktiske omstændighed, at de forskellige generationer af Kongefamilien har kunnet dele palæerne mellem sig, hvilket i international sammenhæng er noget ganske unikt for Amalienborg. Som en hyldest til dette fantastiske bygningsværk har vi fået fremstillet en stor interaktiv model af Amalienborg, der kan opleves i Havesalen i Christian 8.s Palæ. Modellen, som blev indviet i 2013, er skabt udarbejdet i materialet corian. Palæerne er gengivet med en høj grad af detaljering, der tager højde for hvert af de fire bygningers særlige kendetegn, og modellen vender parallelt med selve slotsanlægget. Rytterstatuen af Frederik 5. er gengivet med særlig nøjagtighed på grundlag af en 3D-scanning af den mindre bronzeudgave af skulpturen, der findes i Christian 7.s Palæ. Rundt om modellen findes ipads, hvor man kan udforske slotsanlægget og læse mere om palæerne og deres skiftende kongelige beboere. Her redegøres for de enkelte palæers historie og for deres nutidige anvendelse, alt sammen ledsaget af et fyldigt billedmateriale. Rundt om modellen suppleres desuden med en række fortællinger om Amalienborg – f.eks. om den store søjlekonstruktion, ’Kolonnaden’, der blev opført som en slags bro mellem Christian 9.s Palæ og Christian 7.s Palæ, og om gravningen af tunnellen under Frederiksgade, der under 2. Verdenskrig skulle gøre det muligt for Kongefamilien at flygte fra besættelsesmagten. I den anden ende af Havesalen præsenteres nutidens danske Kongehus, hvor man kan orientere sig om de forskellige kongelige arbejdsopgaver. Her kan man danne sig et overblik over H.M. Dronning Margrethes mange statsbesøg og klikke sig ind på Kongehusets kalender samt se en film om Kongefamiliens dagligdag.

Samlingens Historie

Museet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 fastlagdes det stadigt gældende princip om, at de historiske interiører kronologisk følger de skiftende generationer af Kongefamilien. I 1833 stiftedes De Danske Kongers kronologiske Samling, og i 1838 kunne man åbne Rosenborg for offentligheden. Dermed blev en rundgang på slottet en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til egen samtid, idet der ved åbningen var indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 indrettedes et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og også Christian 9. fik i 1910 et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske andet sted. Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede således et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede man over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal fik man desuden mulighed for at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, og man fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. I 1990’erne fik museet overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amelienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster nu også fået fri adgang til beletagen.