Grib fat i dragten, og drej rundt.

Christian 9.s dragt

Christian 9.s habit og overfrakke er fra ca. 1900, da han var omkring 80 år gammel. Og på denne tid kunne man ikke se på hans tøj, at han var konge. Selv om han var en meget populær konge og havde regeret siden 1863, optrådte han som regel i civil, uden ordener eller kongelige magtsymboler.

Tøjet er engelsk, syet af de fineste skræddere i London, i Savile Row, som også i dag er det fineste sted i London at få syet sit tøj. Christian 9. kaldes også for Europas svigerfar, fordi hans børn blev giftet ind i så mange forskellige europæiske kongefamilier. Hans datter Alexandra blev engelsk dronning i 1901, og det var hende, der sørgede for nyt tøj til sin gamle far, efter at han var blevet enkemand. Kongens døtre syntes ikke, at deres far klædte sig særlig godt, efter at deres mor, dronning Louise, var død i 1898.

Habitten og overfrakken er magen til, hvad enhver velbeslået borger kunne få syet hos skrædderen, men materialerne og håndværket er det mest udsøgte, man kunne opdrive på den tid.

Christian 9. – dragtens historie og konstruktion
Christian 9. – snittegning