Christian 9.s familie

Relationer

Model af Amalienborg

Amalienborg er på mange måder enestående. De fire palæer blev oprindeligt opført som boliger for højtstående adelsfamilier og var slet ikke tiltænkt de kongelige, men alligevel kom anlægget til at fungere ideelt som residens for Kongefamilien, der flyttede ind efter Christiansborgs brand i 1794. At Amalienborg kom til at tjene dette formål skyldes først og fremmest, at det er et usædvanligt vellykket stykke arkitektur, men de harmoniske proportioner og den elegante rokokoudsmykning er kun den ene side af historien. En anden ligger i den meget praktiske omstændighed, at de forskellige generationer af Kongefamilien har kunnet dele palæerne mellem sig, hvilket i international sammenhæng er noget ganske unikt for Amalienborg. Som en hyldest til dette fantastiske bygningsværk har vi fået fremstillet en stor interaktiv model af Amalienborg, der kan opleves i Havesalen i Christian 8.s Palæ. Modellen, som blev indviet i 2013, er skabt udarbejdet i materialet corian. Palæerne er gengivet med en høj grad af detaljering, der tager højde for hvert af de fire bygningers særlige kendetegn, og modellen vender parallelt med selve slotsanlægget. Rytterstatuen af Frederik 5. er gengivet med særlig nøjagtighed på grundlag af en 3D-scanning af den mindre bronzeudgave af skulpturen, der findes i Christian 7.s Palæ. Rundt om modellen findes ipads, hvor man kan udforske slotsanlægget og læse mere om palæerne og deres skiftende kongelige beboere. Her redegøres for de enkelte palæers historie og for deres nutidige anvendelse, alt sammen ledsaget af et fyldigt billedmateriale. Rundt om modellen suppleres desuden med en række fortællinger om Amalienborg – f.eks. om den store søjlekonstruktion, ’Kolonnaden’, der blev opført som en slags bro mellem Christian 9.s Palæ og Christian 7.s Palæ, og om gravningen af tunnellen under Frederiksgade, der under 2. Verdenskrig skulle gøre det muligt for Kongefamilien at flygte fra besættelsesmagten. I den anden ende af Havesalen præsenteres nutidens danske Kongehus, hvor man kan orientere sig om de forskellige kongelige arbejdsopgaver. Her kan man danne sig et overblik over H.M. Dronning Margrethes mange statsbesøg og klikke sig ind på Kongehusets kalender samt se en film om Kongefamiliens dagligdag.

Samlingens Historie

Samlingen bliver til Museet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg er en nyere tilføjelse til Rosenborgs kongelige samlinger, der blev grundlagt af Frederik 3. i 1660’erne. I begyndelsen af 1800-tallet opstod tanken om at åbne Rosenborg for offentligheden og i 1812 blev det fastlagt, at de historiske interiører på slottet kronologisk skal følge de skiftende generationer af Kongefamilien. Et princip der stadig gælder den dag i dag. De Danske Kongers Kronologiske Samling blev stiftet i 1833, og i 1838 blev Rosenborg endelig åbnet for offentligheden. Herefter blev en tur rundt på slottet lig med en rejse gennem Danmarkshistorien fra Christian 4.s tid til de besøgendes egen samtid, idet der ved åbningen blev indrettet et værelse for Frederik 6., som først døde året efter. I 1868 blev der indrettet et værelse for Frederik 7., der var død fem år tidligere, og i 1910 fik også Christian 9. et værelse på Rosenborg. Den begrænsede plads på Rosenborg var nu udnyttet til det yderste, så hvis senere konger skulle føjes til, måtte det ske et andet sted. Efter en re-arrangering af rundgangen på Rosenborg i 1935, stod det klart, at der ikke længere var plads til Christian 9.s ting, og at man derfor måtte se sig om efter nye egnede udstillingslokaler. Samlingen udvides Christian IX’s Palæ på Amalienborg bød sig i første omgang til som en mulighed. Palæet havde stået så godt som urørt siden Christian 9.s død i 1906, og i 1950’erne tog Frederik 9. og Dronning Ingrid initiativ til at bevare Christian 9.s arbejdsværelse og Dronning Louises dagligstue. Desuden sørgede man for at bevare Christian 10.s arbejdsværelse i Christians VIII’s Palæ, som blev pakket ned efter Dronning Alexandrines død i 1952. I 1965 fik Frederik 9. med en kongelig resolution skabt juridisk grundlag for oprettelsen af en afdeling af De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg. I 1977 åbnede derfor et museum for den glücksborgske slægt i en del af stueetagen i Christian IX’s Palæ, men allerede i 1982 lukkede det igen, da det i praksis viste sig uhensigtsmæssigt at drive museum i Regentparrets residenspalæ. Museet som vi kender det i dag Efter en omfattende restaurering af Christian VIII’s Palæ opstod muligheden for at genetablere museet i dette andet palæs stueetage, hvilket mere end fordoblede det tidligere udstillingsareal. Her kunne man i 1994 genåbne et museum, som stadig var tro mod den oprindelige idé: at udstille en række historiske interiører, der følger de kongelige generationer. Ved åbningen rådede samlingen over Christian 9.s arbejdsværelse, Dronning Louises dagligstue, Christian 10.s arbejdsværelse, samt Christian 10. og Dronning Alexandrines spisestue. Med det store udstillingsareal blev det desuden muligt at rekonstruere Frederik 8.s arbejdsværelse, ligesom museet fik rådighed over flere lokaler, der i dag kendes som Havesalen, Dragtrummet og Guldburet. Allerede i 1972-73 havde museet fået overdraget Frederik 9.s arbejdsværelse, som det havde set ud ved kongens død i 1972. Værelset blev åbnet for publikum i anledning af Kongens 100-års fødselsdag d. 11. marts 1999. Siden åbningen har museet arrangeret rundvisninger på palæets beletage, hvor man kan opleve Nicolai Abildgaards pragtfulde nyklassicistiske interiører, som han skabte på bestilling af Arveprins Frederik efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794. Siden juli 2013 har museets gæster fået fri adgang til beletagen, som også bruges til skiftende særudstillinger.